Kongehuset er uendeligt ligegyldigt, så kan vi ikke bare lade det gå i glemmebogen?

I dag er det Hendes Kongelige Majestæt Dronning Margrethe d. II af Danmarks fødselsdag (hurra!!!), og herfra skal der lyde et helt almindeligt tillykke af den slags, som tilfalder alle andre helt almindelige mennesker. Men på trods af at Margrethe er en helt almindelig farmor, lever hun et ret vildt liv, hvor dagligdagen bliver spenderet i selskab med "the who's who" af statsoverhoveder, royale ensembler og resten af den velhavende liga af verdensborgere, der ihærdigt forsøger at bringe sjove hatte ind i det nye årtusinde. I går fløj de ind fra deres respektive slotte for at hylde Margrethe med fanfarer og oksemørbrad for rullende kameraer på Christiansborg, før det danske folk i dag allernådigst fik mulighed for at tilsynge gode gamle Maggie, da hun trådte ud på Amalienborgs balkon kl 12. Og hvis man efterfølgende alligevel skulle have tørstet efter at få et ekstra glimt af vores regent, kunne man såmænd fange hende i sin åbne karet (sen midtvejskrise anyone?) på vej mod Rådhuset. Nå ja, og så er der også kanonsalutter fra Fredensborg…

Hvis du kan læse ovenstående uden at forstå det absurde i arrangementet, vil jeg gerne bede dig om lige at tage de nationalistiske starfucker briller af og prøve igen. Det er simpelthen bizart, at vi ikke alene godtager, men helhjertet velkommer opretholdelsen af et system, der er så uomtvisteligt anakronistisk. Kareter? Ordener? Fanfarer? Tronfølger? Arverækker? Apanage? Det er virkeligt svært at begribe, hvorfor 83% af befolkningen støtter op omkring en institution, hvori man til dels bliver født ind i et relativt ubesværet slots-baseret liv, men også til en stilling som Danmarks øverste repræsentant (til brug i de mindst betydningsfulde sammenhænge). Er det kun mig, der synes det er underligt?

Royalister plejer at begrunde deres kærlighed til kongehuset med, at det er en tradition. Men det er også tradition at kalde det en "negerbolle", at tæve katte ihjel på fastelavn og at drikke sig stiv og pisse i gaderne på J-dag. Alt sammen ting, der enten er passé eller bør tages op til genovervejelse. Det næste argument er, at dronningen samler danskerene. Så vidt jeg har forstået refereres der her hovedsageligt til de ti minutter nytårsaften, hvor folk drikker det første glas champagne, laver dildo-jokes om hendes tupilakker og bliver enige om, at talen var bedre end sidste års, som ingen rigtigt husker. Men er det ikke nedværdigende at antyde, at den danske befolkning ikke har andet at samle sig om? At nationen og idéen om det at være "dansk" ville falde fra hinanden, såfremt vi ikke havde en monark? Vi har jo trods alt stadig Eurovision, EM '92 og vores kærlighed til svinekød. Det må da tælle for noget.

Derudover er spørgsmålet, om man overhovedet kan være en rigtig leder, hvis ikke man må stemme, hvis man grundlæggende står uden for det samfund, vi andre lever i, og om det ikke ville tjene os bedre, at kunne samles om nogen, der egenhændigt har tilegnet sig deres kompetencer, der er formet af den hverdag, vi andre har, og som rent faktisk godt må have en vision for landets fremtid. Det er selvfølgeligt bare en tanke…

Jeg er med på, at visse ting kun eksisterer i kraft af vores kongefamilie. Det gælder f.eks. Billed Bladet, The Prince & Me, The Prince & Me 2: The Royal Wedding, The Prince & Me 3: A Royal Honeymoon, The Prince & Me 4: The Elephant Adventure og naturligvis livgarden. Her synes jeg lige vi skal bruge et øjeblik på at overveje det paradoksale i, at dronningens livgarde, den særligt trænede deling skabt til at beskytte vores majestæt, konsekvent skal eskorteres af to eller flere aldrende betjente, når de marcherer ned ad Strøget - fordi folk åbenbart ikke har nok respekt for vores bevæbnede elite-regiment til at træde til siden, før de Snapchatter øjeblikket på deres iPads. Under alle omstændigheder er ovenstående ting, vores nation fint kan være foruden.

På den anden side af fløjen hører man ofte om, hvor meget kongehuset koster landet. For eksempel anslog Ekstra Bladet i 2010, at de royale udgør en udgift på 400 millioner kroner om året. Jeg kan ikke redegøre for, hvor meget af det, der bliver brugt på nødvendige renovationer af kulturskatte, og hvor meget der bruges på skræddersyede uniformer og udvælgelse af kongelige hofleverandører af pølser (tillykke til Steff-Houlberg), men uanset beløbet, er det helt sikkert for højt.

Mads Holger har jo egentligt ret, når han brokker sig over, at man går til angreb på enkeltpersonerne i kongehuset. Om det er Joachim, der leger Top Gear til grandprix eller Frederik, der kører over lukkede broer, er uendeligt ligegyldigt. De opfører sig jo selvfølgeligt lidt fjollet, fordi de er født ind i en fjollet familie og en virkeligt fjollet tradition, men det er jo egentligt ikke dem, det handler om, og det er heller ikke pengene, der er det væsentligste her. Det drejer sig derimod om at sige farvel til et gammelt, ubrugeligt system og ja tak til at træde ind i nutiden og finde andre, mere substantielle ting at samle sig om - hvis man altså har behov for det.