Det kommer 2016's cannabis-revolution til at betyde for vores hashvaner

Her er et overblik over konsekvenserne af et begivenhedsrigt cannabis-år:

Det, som skulle være en rutinemæssig anholdelse, endte som et blodbad, da to civilklædte betjente den 31. august stoppede 25-årige Mesa Hodzic, som kom cyklende på Christiania med omsætningen fra en bod på Pusher Street. Mesa Hodzic trak en pistol, skød den ene betjent i benet og den anden i hovedet, mens en tilfældig forbipasserende også blev ramt af en kugle. Efter en intens menneskejagt blev gerningsmanden dræbt af politiet, mens betjenten, der blev skudt i hovedet, i lang tid svævede mellem liv og død.

Det blev dråben, der fik christianitternes bæger til at flyde over, og som en reaktion på blodsudgydelserne og den konstante uro omkring fristadens omstridte hashmarked valgte beboerne den 2. september at rive alle boderne i og omkring Pusher Street ned. Det var en spektakulær, live-transmitteret aktion, som stort set hele Danmarks pressekorps var mødt op til, inklusiv VICE. Til os sagde den 25-årige christianit Katarina Lebowski, at det var nødvendigt at fjerne "Christianias kræftsvulst":

"Hver gang politiet har været herinde, har det virket i fem minutter, og så er der kommet nogle endnu værre typer til. Og sådan er det fortsat. Der er ikke andet end brodne kar tilbage, som står i Pusher Street og kører dårlig stil. De har intet at gøre med os – de fatter ikke ånden, og hvad vi bygger på. Vi vil ikke acceptere det længere."

Kort efter nedrivningen stod det klart, at der mest var tale om en symbolsk handling fra christianitternes side - skeptikerne ville nok kalde det et mediestunt - for selvom boderne syner af mindre i dag, er der stadig fuld gang i salget. Politiet prøvede forgæves at hænge overvågningskameraer op i Pusher Street, men de blev pillet ned igen af de folk, der har økonomiske interesser i gaden.

I mellemtiden fortsætter razziaerne og de vilkårlige visitationer i gaderne omkring den gamle kaserne, og uroen har ført til, at hashmarkedet i højere grad er spredt ud på resten af byen. Lundtoftegade på Nørrebro er et af mange steder i København, hvor flere og flere hashklumper hver dag skifter hænder, og det ved politiet godt. Ligesom på Christiania er der i de kendte hashgader en overhængende fare for at blive stoppet af ordensmagten med et gram på lommen, og den risiko tager hashkunder nu konsekvensen af, vurderer cannabis-aktivist Khodr Mehri, som stod bag coffee-shoppen Smokenhagen i Indre By.

"Folk er i fuld gang med at dyrke deres egen cannabis, og det er noget, der virkelig rykker lige nu. Udviklingen er gået fra det sorte marked ude på Christiania og andre steder, til at man bare dyrker sin egen cannabis. Det er simpelthen utrygheden, der gør det. Enten render man ind i nogle kriminelle, eller også så bliver man stoppet af politiet. Risikoen, som er forbundet ved at gå i byen og købe noget ulovligt, den forsvinder jo, når man kan bruge en kvadratmeters stueplads på at dyrke det selv," siger Khodr Mehri og tilføjer, at specialbutikker, som sælger cannabis-relaterede produkter, også oplever en stigende efterspørgsel.

"Så jeg tror, at vi kommer til at se mange flere hjemmegartnere i 2017, som bliver selvforsynende i cannabis," siger han.

Det er ikke ligefrem en nyhed, at cannabis er andet end bare et rusmiddel, men det har taget flere år og utallige historier om danskere, som var tvunget ud på det ulovlige hashmarked for at skaffe deres medicin, før vores politikere fandt frem til en løsning. 1. januar 2018 træder en fireårig forsøgsordning i kraft, som giver kronisk syge patienter, blandt andet kræft- og scleroseramte, adgang til lægeordineret cannabis.

Vi bragte i 2015 et interview med Jack Mikkelsen, som ryger 2,5 gram skunk om dagen for at lindre symptomerne på sin sclerose. Det meste kendte eksempel på danskere, som tager loven i egen hånd for at få adgang til medicinsk cannabis, er nok Claus "Moffe" Nielsen. I DR2-dokumentaren "Cannabismanden fra Holbæk" fra 2016 fortalte han om, hvordan han for at hjælpe sin kræftsyge datter satte gang i en omfattende hjemmeproduktion af cannabisolie, som han også solgte billigt videre til andre med samme behov. Det endte selvfølgelig med, at politiet greb ind og varetægtsfængslede "Moffe" og konen i 53 dage, men tiden bag tremmer har ikke været forgæves. I hvert fald har sagen medvirket til at sætte fokus på et problem, der skreg på en løsning. Næste udfordring for politikerne bliver at skaffe en statsautoriseret cannabis-leverandør, der kan imødekomme efterspørgslen.

Selvom syge danskere kan se frem til at få lettere adgang til medicinsk cannabis, er det alt for tidligt at håbe på en generel legalisering. Antallet af folketingspolitikere, som går ind for fri hash, kan tælles på meget få fingre. Alternativets sundhedsordfører, Carolina Magdalene Maier, er en af de mest markante fortalere for legalisering. Hun synes, det er en "ubetinget god idé", mens Enhedslistens Pernille Skipper sammen med sit parti er "positiv over for en legalisering" i form af en statskontrolleret salgsordning. Men 2016 var også året, hvor Mai Mercado fra de Konservative jublede over, at "politiet gennemsmadrer hashboder på Christiania", og både Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er fortsat imod idéen om fri hash.

Det har ellers vakt opsigt, at overlæge Henrik Rindom - vel nok landets bedst kendte rusmiddelekspert - i det forgangne år gik ud og sagde, at han går ind for en legalisering med det argument, at det kun gør situationen værre, at salget overlades til kriminelle. Lige så spektakulært var det, da Per Larsen, tidligere chefpolitiinspektør i København, viste sig at have samme syn på sagen. I juni fik han med opbakning fra en række anklagere legaliseringsdebatten til at blusse op igen, da han foreslog at gøre hash lovligt på forsøgsbasis:

- Så kan man se, hvordan det virker, for jeg er helt enig i, at det er en hård kamp. Der er ikke udsigt til, at den vindes lige om hjørnet, og pengene går altså i de forkerte lommer i dag, sagde han til Jyllands-Posten.

Tidligere var Holland kendt som det eneste land i verden, hvor man kunne ryge sig skæv i lovlig cannabis, men sidenhen har andre nationer fulgt trop. Portugal valgte i 2001 at afkriminalisere cannabis (og alle andre former for narkotika) til eget forbrug, og det er gået over al forventning. I 2013 kom turen til Uruguay, hvor alle har ret til at besidde, ryge, dyrke og sælge cannabis (selv Klaus Riskær), mens Colorado blev den første delstat i USA, der 1. januar 2014 gjorde cannabis lovligt.

Også her har erfaringerne været overvejende gode. Som DR fortæller her, nåede omsætningen fra salget af lovlig cannabis i Colorado i 2015 op på knap syv milliarder kroner, hvoraf staten indkasserede en milliard i skatteindtægter. Penge, som blandt andet går til hjemløse og andre velgørende formål. Erfaringer fra staten viser også, at lovliggørelsen ikke har resulteret i den frygtede stigning i teenageres cannabisforbrug - til gengæld, men ikke overraskende, bliver langt færre sigtet for hashkriminalitet.

Hvis man skal sige noget positivt om det amerikanske præsidentvalg i november, så var det, at yderligere syv delstater i en eller anden udstrækning valgte at legalisere cannabis. Iblandt de nye rygerstater finder man Californien, der 20 år tidligere gik forrest med en legalisering af cannabis til medicinsk brug.

Seneste har Canadas premierminister, Justin Trudeau, sagt, at hans regering til foråret påbegynder den proces, der skal føre til en legalisering af cannabis på landsplan. Dermed bliver Canada det første større land i den vestlige verden, der tager skridtet fuldt ud. Tilbage står spørgsmålet, om en årlig milliardgevinst for statskassen og det hårde slag mod betændte kriminelle miljøer er nok til at få danske politikere til at gå samme vej. Uanset hvad peger den internationale tendens kun i én retning: mere afslappet lovgivning.

Lad os slutte af med en god nyhed. 2016 blev året, hvor et flertal af politikerne på Christiansborg besluttede at ændre den kontroversielle lov om hashkørsel fra 2012, som betød, at du kunne blive dømt for kørsel i hashpåvirket tilstand, selvom det var flere dage siden, du havde røget. Lovændringen medførte, at mange bilister fik frakendt kørekortet i tre år og blev idømt enorme bøder svarende til deres månedsløn, selvom de ikke var i nærheden af at være skæve på tidspunktet, hvor de blev stoppet. To af landets førende misbrugseksperter tøvede ikke med at kalde loven for "urimelig":

"Loven bygger på en fejl og er ikke korrekt i sin beskrivelse af, hvordan og hvornår hash udskilles af kroppen. Det er ikke så enkelt, som det fremgår af loven", sagde Henrik Rindom til Politiken.

Og det blev der minsandten lyttet til. Nu er loven på vej til at blive skrottet, og ved samme lejlighed har anklagemyndigheden besluttet at droppe alle verserende sager om hashkørsel. Den nye grænse for THC i blodet bliver på 0,2 procent, hvilket skulle sætte en stopper for de tåbeligste tilfælde af uskyldigt dømte, mens man selvfølgelig stadig kan blive straffet for at køre bil i påvirket tilstand.