​‘Quick, Draw’ er en computer, der bedømmer dine grimme grisetegninger

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Waypoint

Quick, Draw! er endnu et interessant, offentligt tilgængeligt neuralt netværk. Det er ret grineren: Ligesom i Tegn & Gæt får du angivet en række ting, som du skal tegne på 20 sekunder, og så prøver spillet at gætte, hvad du tegner. Jeg får besked på at tegne et hus, jeg tegner en hurtig skitse af et hus, og så siger spillet: "Det er et hus."

Her er, hvad der sker, rent teknisk: Quick, Draw! er en computer, der er trænet i mange forskellige korrelationer. På det tidspunkt, hvor jeg spillede spillet, havde tusindvis af mennesker allerede fået besked på at tegne et hus. De første 10-20 stykker fik spillet nok forkert, men med tiden har det lært at danne en sammenhæng mellem en trekant ovenpå en todimensional kasse og konceptet om et hus.

Derfor havde Quick, Draw! ret svært ved at genkende den gris, jeg tegnede. Jeg tegnede den fra siden, en klassisk tegning af en gris i profil, og spillet ville simpelthen ikke tro på, at jeg ikke tegnede en hund. Efter man har spillet en omgang, præsenterer spillet billeder af, hvad det "ledte efter", og manglen på genkendelse gav meget god mening. De fleste mennesker har tegnet griseportrætter.

På den måde er spillets brug af neurale netværker interessant. De reflekterer konstant den verden, de eksisterer i, og ting, der ikke stemmer overens med de parametre, bliver simpelthen ikke registreret af deres computerhjerner. Det illustreres meget rammende af DeepDream, som er et af de mest kendte offentligt tilgængelige neurale netværker. Når man har trænet sin hjerne til at genkende hunde, begynder hele verden at se ud som om, den er lavet af hunde.

Det er nok værd at overveje, at den måde vi alle sammen lærer Quick, Draw! hvordan en gris ser ud, er en slags arbejde. Vi arbejder på en Montessori-skole for en lille, mærkelig robot, der bare elsker at spille spil, men samtidig lærer vi et system at kende forskel på faconer, streger og figurer.

I en tid hvor nogle af verdens største databaser med billeder af ansigter i stigende grad bruges i forbindelse med politiarbejde, har den slags normer, som neurale netværker søger efter relevante konsekvenser, og spillets manglende evne til at genkende min gris fra en ny vinkel illustrerer præcis, hvor de mangler ligger.

Ja ja, jeg ved det godt. Det er et spil. Det er en gris. Det er sjovt. Og alligevel er jeg altid varsom, for det er nemt at forestille sig et dystopisk projekt, der for eksempel kan identificere, hvordan en kriminel ser ud. Når nye, trendy spil behandler den her slags emner, begestres vi af karakterer, der smadrer the establishment og afslører, hvad der i virkeligheden foregår bag kulisserne i en uretfærdig verden. Men der er andre, mindre ting, der ofte bliver overset, og i det lange løb er det altid en god ide at være opmærksom på de små detaljer.

Men lige nu tegner vi huse og grise.

Læs mere VICE:

Jeg tog til yogaundervisning med dværggeder

Kan 100 mennesker sænke en yacht i GTA V?

Dansk "Slave-Tetris" beskyldes for racisme