Vi snakkede med Politiken om deres matrix over onde afroamerikanere

Denne artikel er oprindeligt fra VICE UK og er oversat til dansk af VICE Danmark. Artiklen er sidenhen blevet revideret for uoverensstemmelser med den originale tekst.

Sidste lørdag besluttede Politiken sig for at trykke en oversigt over ikoniske afroamerikanere, opstillet som en matrix der placerer dem på en skala fra tilpasset til vred og fra god til ond. Tilsyneladende var alle forholdsvis ligeglade, indtil barometeret blev lagt på nettet i tirsdags, hvilket gav anledning til en knapt så overraskende salve af vrede Facebook-kommentarer. Den kortfattede beskrivelse, der ledsagede matrixen, forklarede konceptet således:

"To sorte stjerner har domineret den amerikanske offentlighed i denne uge: Bill Cosby, der er blevet afsløret som et endnu dummere svin, end vi troede, og journalisten Ta-Nehisi Coates, som har skrevet den vredeste bog i lang tid. Vi bringer her det definitive barometer over det sorte USA's ikoner."

"Barometeret", som de kalder det, skildrer menneskerettighedsaktivisten Malcolm X som værende både USA's vredeste mand og lige så ond som Bill Cosby – den tidligere højtelskede TV-stjerne, der for nyligt indrømmede, at han har lokket kvinder til sex med beroligende medikamenter og derefter betalt dem for at holde tæt.

Den eneste person på barometeret, der scorer topkarakter inden for både godhed og tilpassethed, er den fiktive karakter Onkel Tom fra Harriet Beecher Stowes roman Onkel Toms Hytte fra 1851. I bogen er Onkel Tom en sort slave, der aktivt hjælper sin ejer med at forhindre andre slaver i at flygte.

Journalisterne bag barometeret prøvede senere at gøre det klart, at barometeret i virkeligheden var en satirisk kommentar i tråd med Ta-Nehisi Coates tanke om, at det at være afroamerikaner i højere grad er en identitet, der bunder i et fællespolitisk grundlag end et spørgsmål om race. Derved var barometeret tænkt som en ironisk bemærkning til den igangværende racedebat i USA.

Vi var stadig lidt forvirrede over ideen med matrixen, så vi ringede til Rune Lykkeberg, avisens kulturredaktør, for at høre, hvad den præcise ide med det hele var.

VICE: Hvad handler det her barometer i virkeligheden om?
Rune Lykkeberg: For det første laver vi de her "barometre" hver uge. En uge kunne det eksempelvis handle om Woody Allen-film: hvilke er gode, hvilke er dårlige, hvilke har mange damer, hvilke har færre damer.

For det andet har vi dækket den amerikanske racedebat meget intenst. Vi var også virkeligt begejstrede for Ta-Nehisi Coates' seneste bog; så begejstrede at vi bragte den på forsiden af den første sektion. I bogen siger han, og jeg parafraserer, at amerikanerne er besat af race; at de føler, at race er et begreb, der er centralt for definitionen af mennesker.

I bogen siger han, at racisme vil være et problem, så længe man betragter race som noget virkeligt. Jeg skrev selv et par indlæg om bogen, så jeg ved lidt om at forklare sortes vrede. Det var en pointe, jeg var virkeligt glad for at præsentere for de danske læsere. Vi lavede også en anden artikel, der dækkede hele debatten omkring bogen, og hvor svært det var for hvide mennesker at kritisere den. Så Tarek Omar (Politikens debatredaktør) og jeg tænkte, at vi ville lave den her sidestilling mellem at være vred og at være tilpasset. Vi ville afbilde USA's offentlige virkelighed for et dansk publikum. Barometeret var aldrig tiltænkt et internationalt publikum.

I må da have vidst, at det ville få folk op af stolene?
Slet ikke. Vores avis har 350.000 lørdagslæsere, og vi modtog ikke en eneste klage, da vi trykte den. Måske forstod alle konteksten? Satire er ofte svært på nettet, fordi man mister konteksten. Vi prøvede at være ironiske, som i: her er en oversigt over sorte ikoner, og du bliver placeret her, om du kan lide det eller ej. Hvis du er en vred person, og du er sort, er du pludselig en vred, sort person. Denne pointe prøvede vi netop at gøre vulgært åbenlys, så folk ville forstå, at hele besættelsen af race var åndssvag.

Kan du sætte dig ind i, hvorfor nogle mennesker opfatter det som ret racistisk?
Tja, jeg kan forestille mig, I har haft lignende oplevelser på jeres medie. Man får mange reaktioner fra folk, som man altid bør tage til sig, uden at tage dem for bogstaveligt. Hvis det støder folk, har vi ikke gjort vores arbejde godt nok. Hvis folk mener, vi er racister, hvilket jeg virkelig håber, jeg ikke behøver at understrege, at vi ikke er, så er der naturligvis tale om et problem med konteksten. Vi skrev faktisk en respons til kritikken. Måske skulle den have været udgivet sammen med barometeret.

Tror du, at jeres beslutning om at udgive sådan et barometer har noget at gøre med, at I bor i Danmark – et overvejende hvidt land? Tror du for eksempel I havde publiceret noget lignende, hvis I havde boet i USA?
For mig handler det ikke om farven på de folk, der bor i landet. De har én måde at håndtere tingene på i USA, og vi har en anden herhjemmme. For mig handler det her ikke om race. Det her var tiltænkt danske læsere, men selv her blev det misforstået. Det her er en del af kritikken af racisme og hele besættelsen med race. Hør, ham jeg lavede barometeret sammen med er fra Palæstina. Jeg er gift med en iransk kvinde, mine børn er halvt iranere. Det er ikke, som om vi er to hvide mennesker på en ø fyldt med hvide mennesker, uden nogen forståelse for dem med anden hudfarve eller etnicitet end os.

Hvordan besluttede I jer for, at Malcolm X var lige så ond som Bill Cosby? Er det ikke en lidt mærkelig gruppering?
Hør, det er ikke os, der dømmer, hvem der er gode og onde. Vi forsøger at imitere en fremherskende social diskurs ved at sige, at de begge anses for kriminelle. Folk er bange for Malcolm X, bange for Bill Cosby, men synes, Uncle Tom er sådan en god karakter, fordi han ofrer sig selv. Vi er ikke i en position til at kunne afsige en endegyldig moralsk dom. Vi ville kommentere på, hvordan folk opfattes, og det faktum, at der er nogle der ser Malcolm X, Mike Tyson og Bill Cosby som lige onde.

Selv med al kritikken in mente, er du så stadig glad for, at I valgte at trykke den?
Altså, det er jo ikke fordi vi var ude på at støde folk. Hvis folk føler sig stødt over noget, man har gjort, hvor det ikke var meningen at være stødende, så skal man forbedre sin formidlingsevne. Som jeg sagde tidligere, burde vi have inkluderet mere kontekst - selv for et dansk publikum.

Okay, tak for din tid.

Mere fra VICE:

En tilflytters guide til at finde bolig i København

Vi snakkede med verdens første cyborg om danske bynavne, Adolf Hitlers stemme og lyden af farver

Hvad jeg lærte om mig selv, da jeg identificerede min døde overbo